Image

Tættere på familien

 

Tættere på familien løber fra april 2016 til december 2019. Metodecentret følger og evaluerer projektet.

Der er udarbejdet en midtvejsevaluering på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse og et kvalitativt casestudie.

Der er udsendt spørgeskemaer til familier hvis børnehandicapsag varetages af TPF-teamet, og til en sammenligningsgruppe bestående af familier hvis børnehandicapsag varetages af det ”almindelige” team. Der er udsendt spørgeskemaer ved baseline og midtvejs i projektet.

Der er også foretaget et kvalitativt casestudie som følger fem udvalgte familier, hvis børnehandicapsag varetages i TPF-regi. Familierne bliver interviewet tre gange i projektperioden. Ved midtvejsevalueringen er der foretaget to interview med hver familie.

Fundene er udtryk for familiernes subjektive oplevelser.

I evalueringen afrapporterer vi kortfattet de væsentligste fund fra midtvejsevalueringen.



DOWNLOAD EVALUERINGEN HER:

Tættere på familien - Midtvejsevaluering