Image
Forældreperspektiver på behandling af selvskadende adfærd
 

Metodecentret har i de senere år, på opfordring af flere af sine medlemmer, arbejdet med at belyse selvskadende adfærd i form af ”ikke-suicidal selvskadende adfærd”. I 2016 udgav Metodecentret derfor en litteraturgennemgang om virksomme indsatselementer i behandlingen af selvskadende adfærd. Litteraturgennemgangen pegede blandt andet på, at unge med selvskadende adfærd og deres forældres perspektiver generelt er underbelyst i litteraturen.

Denne interviewundersøgelse fokuserer på forældrenes perspektiver. Formålet med undersøgelsen er at sikre viden om, hvordan forældrene har oplevet deres børns behandlingsforløb og undersøge forældrenes ønsker og behov ift. behandlingen. Bl.a. for at sikre, at de er rustet til at støtte op om barnet som skader sig selv.

Overordnet viser undersøgelsen, at forældrene har svært ved at pege på virksomme tiltag i forbindelse med behandlingsforløbene. Derimod peger de på, at det først har været muligt at få hjælp, når adfærden er eskaleret og blevet livstruende.  Flere af forældrene overvejer retrospektivt, om de unge er blevet mere syge af behandlingen. Forældrene peger på en række konsekvenser for de unge bl.a. mistet ungdomsliv og skolegang, ligesom det har haft konsekvenser for den samlede families trivsel.

En gennemgående pointe i forældrenes fortællinger er, at der i langt højere grad bør tænkes i tidlige og ambulante indsatser, som ikke bare adresserer den unge, men også retter sin opmærksomhed mod både forældre, for at sikre at de er rustede til at varetage barnets støttebehov, og den samlede familie. Ydermere er en indsats, ifølge forældrene, først virksom, hvis den er i stand til at etablere et håb hos den unge, hvilket, ifølge forældrene, bedst lader sig gøre, når de professionelle vedholdende drager omsorg for den unge og signalerer, at de tror på, at den unge kan slippe den skadende adfærd.

DOWNLOAD INTERVIEWUNDERSØGELSEN HER:

Forældreperspektiver på behandling af selvskadende adfærd