Rapport

Mestringsstøtte til familier med børn med handicap

Forskningen peger på, at en familiecentreret praksis kan tilbyde en organisering og et samarbejde mellem forældre, familier og de offentlige myndigheder, som kan virke stressreducerende for forældre og samtidigt på en inddragende vis kan inkludere familierne i, hvor der bør investeres i forhold til deres situation med henblik på at kunne fastholde barnet i hjemmet længst muligt.

Denne litteraturgennemgang er gennemført af Metodecentret for at afdække viden fra forskningen om, hvilken praksis, der er bedst til at give mestringsstøtte til familier med børn og unge med fysiske handicap og udviklingsforstyrrelser.

Forskningen peger på, at en familiecentreret praksis kan tilbyde en organisering og et samarbejde mellem forældre, familier og de offentlige myndigheder, som kan reducere forældrenes stress. Samtidigt kan en familiecentreret og inddragende tilgang inkludere familierne i, hvor der bør investeres i forhold til deres situation med henblik på at kunne fastholde barnet i hjemmet længst muligt.

Litteraturgennemgangen kan anvendes til at give viden om, hvilke indsatser der er virkningsfulde, og hvor der med fordel vil kunne ’investeres’ i forhold til at kunne tilbyde familier og børn så ’normal’ en tilværelse som muligt og forebygge anbringelse.

Litteraturgennemgangen er der uddraget en række overordnede virksomme komponenter, som omhandler:

  1. Tidlig opsporing og behovsafklaring
  2. Opbygning af resiliens via forældre- og familierettede indsatser
  3. Familiecentreret service

Du kan finde projektet Familiecentreret sagsbehandling og mestringsstøtte her. 

Du kan downloade litteraturgennemgangen om Mestringsstøtte her på siden.