Personer med udviklingshæmning mangler adgang til relevant rusmiddelbehandling. Det fremgår af Metodecentrets nye rapport, der også giver et bud på en prototype for, hvordan den eksisterende behandling kan tilpasses, så personer med udviklingshæmning eller lignende kognitive vanskeligheder kan få den hjælp, de har behov for, hvis de har problemer med stoffer eller alkohol.

For første gang er der blevet lavet en national kortlægning af, hvor mange personer med udviklingshæmning o.l. kognitive problemer, der skønnes at have et problematisk forbrug af rusmidler.

Blandt borgere med udviklingshæmning, der modtager støtte i eget hjem, er det ca. 8 procent, der har problemer med enten stoffer, alkohol eller begge dele. Blandt dem, der bor på botilbud, drejer det sig om en del færre, nemlig godt 3 procent. Samlet set har knap 6 procent af borgere med udviklingshæmning et problematisk forbrug af stoffer eller alkohol.

Omfanget af rusmiddelproblemer hos personer med udviklingshæmning er en anelse lavere end i den generelle befolkning. Men ifølge vores nye kortlægning har de sværere ved at få hjælp: Mere end 70 pct. af det socialfaglige personale omkring borgerne oplever, at der i nogen, høj eller meget høj grad mangler relevante behandlingsindsatser.  

Samtidig viser en gennemgang af den nyere forskningslitteratur og ”grå” litteratur, at der er behov for at styrke det tværfaglige samarbejde blandt rusmiddelfaglige- og socialfaglige medarbejdere, der skal hjælpe borgere i målgruppen. Fagpersonerne peger især på, at rusmiddelbehandlingen bør tage bedre højde for borgernes kognitive vanskeligheder og foregå i et tættere samarbejde mellem social- og rusmiddelområdet. Personer med udviklingshæmning kan have svært ved at drage nytte af eksisterende behandlingsindsatser, som ofte er baseret på metoder, der kræver kognitive forudsætninger, som denne målgruppe har svært ved at honorere. Derfor er der behov for en indsats, som er tilpasset målgruppens behov og forudsætninger.

Sidst i rapporten har Metodecenteret udarbejdet en prototype på en helhedsorienteret og tilpasset behandlingsindsats, som er er rettet mod både det borgernære samarbejde og samarbejdet mellem fagprofessionelle. Prototypen er formuleret i syv handleprincipper og giver også et første bud på, hvordan de kan gennemføres i praksis.

Principperne og de tilhørende praksisbeskrivelser har bl.a. fokus på:

• hvordan rusmiddelbehandlingen kan tilpasses borgerens forudsætninger, ønsker og behov
• hvordan der skabes sammenhæng mellem behandling og borgerens hverdagsliv
• hvordan socialfagligt og rusmiddelfagligt personale får større viden om og forståelse af hinandens fagområder, og hvordan indsatsen kan koordineres på tværs af områderne

Formålet med projektet er på sigt at kunne en virksom indsats til borgere med udviklingshæmning og et samtidigt problematiske forbrug af rusmidler.

Screeningsprojektet består af tre delrapporter:

1. Litteraturgennemgang af nyere forskningslitteratur og nordisk ”grå” litteratur
2. National kortlægning af voksne med udviklingshæmning eller lignende kognitive vanskeligheder og et problematisk forbrug af rusmidler.
3. En prototype på en tilpasset behandlings- og støtteindsats målrettet voksne borgere med udviklingshæmning eller lignende kognitive vanskeligheder og et rusmiddelproblem.

Hele rapporten kan downloades her.