Artikel
Støtte til voksne med mentale handicaps

Artikel: Smartphones gør brugere i socialpsykiatrien i Skanderborg mere selvstændige

Afprøvningen af smartphones til borgere med opmærksomhedsforstyrrelser i Skan‐ derborg Kommune har vist, at de fleste deltagere bliver mere selvhjulpne og at flere oplever at blive mere parate til at komme i beskæftigelse. Samtidig kan kommunen nedsætte antallet af støttetimer til borgerne.

18 borgere med opmærksomhedsforstyrrelser som fx ADHD, har fra 1. februar 2012 til 1. februar 2013 deltaget i Skanderborg Kommunes Remind‐projekt. I projektet har bor‐ gerne afprøvet smartphones som hjælpemiddel til at støtte dem i at strukturere og planlægge deres hverdag. Telefonerne har haft et særligt program installeret ved navn Multi‐Comai, der bl.a. indeholder kalender‐  og påmindelsesfunktioner, krisehåndteringsplaner og visuelle støttefunktioner, som fx kan hjælpe med at beregne priser i forbindelse med indkøb.  

Alle borgere, der har deltaget i Remind, har brugt deres smartphone hver dag. Det er imidlertid kun halvdelen, som har anvendt Multi‐Comai programmet, mens den anden halvdel har anvendt andre tilsvarende funktioner i telefonen i stedet for, da de generelt fandt programmet ustabilt og besværligt. Det er således for en del borgere ikke nødvendigt med et særligt udviklet program, da de i stedet kan anvende andre frit tilgængelige applikationer.

Mere tryghed

Den støtte og struktur, som smartphonen giver, opleves som meget betydningsfuld for borgerne, fordi den giver tryghed ved, at borgerne har styr på deres aftaler og planer. Derudover hjælper telefonen og dens programmer til, at borgerne kan gennemføre aktiviteter, der kan være angstfremkaldende som fx busture, indkøb og lignende.  

Hovedparten af borgerne bruger smartphonen til at håndtere vanskelige situationer som disse ved fx at afspille musik fra telefonen til at lukke støj ude eller til at skabe et rum, der er til at være i, på trods af social angst. Det betyder, at flere borgere har fået nemmere ved at handle ind, tage offentlige transportmidler, deltage i undervisning og lignende.

En af borgerne i afprøvningsprojektet giver følgende eksempel på en sådan situation:

“Jeg er dårlig til at stå i kø, tit så er der lige én, der går for tæt på, og kurven rammer lige op bagved og.. Normalt så har jeg vendt mig om, og så har jeg bare begyndt at… nu, der stiller jeg mig bare over på den anden side af kassen, og så kan jeg stå og lege med min telefon, indtil det er min tur.”

Større selvstændighed

Alle 18 borgeres støttepersoner er blevet interviewet i forbindelse med evalueringen, der er gennemført af Metodecentret. Otte borgere er også blevet interviewet. Et cen‐ tralt fokuspunkt i interviewene har været, hvorvidt telefonerne har bidraget til at øge borgernes selvstændighed i forhold til den støtte og hjælp, de normalt har modtaget af deres støttepersoner.     

14 af de 18 borgere vurderes enten af dem selv eller deres støttepersoner, at de er ble‐ vet mere selvstændige og selvhjulpne i kraft af de muligheder, telefonen giver for at strukturere hverdagen for dem. Flere borgere oplever også at være blevet mere parate til at komme i beskæftigelse. De fortæller, at der er kommet mere overskud og mindre stress på grund af strukturen i smartphonen og den medfølgende oplevelse af at klare sig selv. Som en borger udtaler i et interview:

”Der er stadigvæk ting, jeg ikke har styr på, men jeg har aldrig haft så meget styr på det, som jeg har haft på det sidste. […] Det får mig til at føle at, hvis jeg kan holde styr på de ting jeg har nu, så kan jeg nok også avancere til noget … jeg er jo begyndt nu, vi er jo begyndt at søge job helt vildt, for det har jeg lige pludselig fået følelsen af, at det kan jeg egentlig godt overskue måske.”

Ikke alle behandlingsformer understøttes

Borgerne i afprøvningen var tilknyttet en af tre forskellige enheder i Skanderborg Kommune: For det første en bostøtte indsats under socialpsykiatrien, som yder støtte i hjemmet til borgere, der fx har brug for hjælp til praktiske opgaver eller til at skabe struktur og planlægning. For det andet en specialindsats, der yder støtte til borgere med særligt stort behov for støtte i hverdagen og for det tredje et rusmiddelcenter, som arbejder med stabilisering og reduktion af rusmiddelmisbrug. Flere borgere modtog dog både behandling fra rusmiddelcentret og bostøtteindsats.

Telefonerne viste sig ikke at være lige så anvendelige i misbrugsindsatsen, som i de øvri‐ ge indsatser. I afprøvningen var de fire borgere, som de selv eller deres kontaktpersoner vurderer ikke er blevet mere selvhjulpne på grund af telefonen, tilknyttet rusmiddel‐ centret. Det er uklart præcist, hvad telefonernes manglende effekt på dette område skyldes, men interviewene peger på, at smartphonen ikke understøtter den samtalebaserede rusmiddelbehandling på samme måde, som den understøtter den praktiske, pædagogiske støtte, der gives af kontaktpersonerne i bostøtte‐ og specialindsatsen.  

Smartphonen kan dog have en betydning i forhold til fastholdelse i rusmiddelbehandlingen. En borger fortæller således, at den kan aflede opmærksomheden og undgå misbrug på trods af trang, eller fx når venner misbruger:

”… hvis trangen er kommet, så er jeg typisk gået på smartphonen og har lavet et eller andet. Når jeg får trang, og når jeg også har angst, og alle de der ting der kommer, og jeg lige skal have hjernen væk, så er smartphonen god til det.”  

Reduktion i støttetimer

Den større tryghed og selvstændighed som flertallet af borgerne i afprøvningen har oplevet ved at bruge telefonerne til at støtte planlægningen af deres aftaler, medicin‐ indtag og andre hverdagsopgaver, afspejler sig også i, at der er blevet mindre behov for, at deres kontaktpersoner hjælper dem.

Således har den socialpsykiatriske bostøtte og specialindsatsen i fællesskab reduceret antallet af støtteminutter med i gennemsnit 35 minutter pr. borger pr. uge i løbet af projektet, som det fremgår af nedenstående grafik. Det svarer til en reduktion på 14,5 % fra det oprindelige niveau. Der er flere borgere, der er skrevet ned i takst i begge grupper, og der er en tendens til, at der flyttes timer fra fuld støtte til delvis støtte i specialindsatsen.

En mere effektiv indsats

Telefonernes evne til at skabe mere tryghed og større selvstændighed og selvhjulpen‐ hed hos borgerne bidrager til, at borgerne oplever en forbedret psykisk trivsel og større livskvalitet. De interviewede borgere giver udtryk for, at de har opnået en bedre selvfølelse ved at klare flere ting selv og have overblik over sin egen kalender, mindre stress og bedre kontakt til andre mennesker.

Afprøvningen viser således, at en smartphone med fordel kan bruges som hjælpemiddel til borgere i målgruppen til at strukturere egen hverdag. Dermed kan telefonerne fungere som delvist alternativ til støtte fra kommunale medarbejdere, som får frigjort tid og ressourcer. Der er således skabt et grundlag for, at Skanderborg Kommune kan tilrette‐ lægge en mere effektiv indsats for denne gruppe borgere.

Metodecentret har finansieret og gennemført evalueringen af afprøvningen. Den samlede evalueringsrapport kan hentes her på siden.