Rapport

Tættere på Familien: Fra et familie- og rådgiverperspektiv

Tættere på Familien har vist sig at have store effekter på socialområdet, både hvad angår forældre til børn med et handicap og for de rådgivere, som arbejder tæt sammen med familierne. Du kan læse mere om hovedpunkterne i Metodecentrets evaluering af projektet i centrets rapporter, der beskriver både familie- og rådgiverperspektiv samt en pixiversion, der omhandler projektets hovedkonklusioner.


Aarhus Kommune har i projektet Tættere på Familien i en periode på tre år, fra april 2016 til december 2019, afprøvet den såkaldte Sverigesmodel på børnehandicapområdet.

Projektet har forsøgt at lette trykket på sagsbehandlerne i form af et mindre sagspres, skabe bedre rammer for familierne ved at sætte mere tid af til den enkelte familie samtidig med at kommunen har kunne registrere væsentlige besparelser på børnehandicapområdet.

Resultaterne af projektet peger på, at der er sket en tydelig forbedring når det kommer til kvaliteten af sagsbehandlingen, og at samarbejdsrelationen mellem familierne og rådgiverne er blevet mærkbart bedre. De positive resultater af projektet påvirker altså både familierne og rådgiverne.

Samtidig er det lykkedes at opnå en kommunal besparelse på 6,3 millioner kroner i projektperioden. Derfor lyder konklusionen, at en bedre sagsbehandling er en god investering for den enkelte kommune.

Det er dog ikke lykkedes i projektperioden at øge forældrenes trivsel, som forbliver stort set uændret. Til den konklusion skal lægges en række nuancer, som kan læses i de fulde projektrapporter.

Læs mere om Tættere på Familien set fra rådgivernes perspektiv ved at downloade den fulde evalueringsrapport her på siden.

Du kan også læse mere om Tættere på Familien fra et familiestandpunkt ved at downloade evalueringsrapporten, der omhandler dette perspektiv – eller du kan downloade Metodecentrets pixiversion, der sammenfatter hovedkonklusioner på Tættere på Familien hele vejen rundt.