Problematisk skolefravær og skolevægring
Vidensdeling og udbredelse af virksomme metoder til at få børn i skole igen
Hvad ved kommunerne om, hvilke indsatser, der kan reducere skolefravær – og hvordan kan vi udbrede den viden?
Det undersøger vi lige nu sammen med Norddjurs, Hvidovre, Gentofte, Skanderborg og Aarhus. Disse kommuner har indsatser mod skolefravær, der enten viser positive resultater, er inspireret af dokumenterede indsatser eller er baseret på viden fra forskning. I projektet understøtter vi indsatserne med data fra VIDAS – Metodecentrets datasystem. vi følger blandt andet udviklingen i skolefravær, barnets trivsel (SDQ) og forældres tabte arbejdsfortjeneste. Projektet munder ud i et inspirationskatalog med anbefalinger til virksomme indsatser mod skolefravær, baseret på både data og casestudier fra de deltagende kommuner.
Du kan følge projektet her og på Metodecentrets Linkedinside
U-start - en tværfaglig taskforce mod skolefravær
U-start er Hvidovre Kommunes indsats mod skolefravær, som vi har evalueret. Gennem U-start får tre ud af fire skoleelever reduceret deres fravær – i gennemsnit fra 56 til 22 procent. U-start virker særligt godt for børn og unge med et højt skolefravær, og både forældre og lærere oplever U-start som en støtte.
Familie & Netværk
Familie & Netværk er en intensiv indsats til familier med børn og unge, som problemer med adfærd og trivsel - herunder skolefravær. 44 procent af børnene er fraværende halvdelen af skoletiden eller mere, når Familie & Netværksforløbet begynder. Den andel er faldet til 14 procent ved afslutning af forløbet.
Problematisk skolefravær - årsager og behandling
Vi har gennemgået forskning i skolefravær og fundet forskellige virksomme faktorer til at få børn i skole igen. Bl.a. er det vigtigt, at barnet hurtigt kommer bare lidt i skole, så angsten for skolegang ikke vokser, og barnet mister faglige og sociale færdigheder. Det er også lettest at hjælpe børn tidligt i forløbet, og derfor er det vigtigt, at skoler systematisk registrerer fravær.
