Rapport

Unge med selvskade

Undersøgelse der søger at belyse, hvad de unge har oplevet som virksomt og mindre virksomt i behandlingen samt undersøge hvad de unge eventuelt har oplevet mangler i behandlingsforløbet.

Vi har gennemført en interviewundersøgelse blandt unge med selvskadende adfærd, som har modtaget behandling i psykiatrien i Region Midtjylland. Formålet med undersøgelsen er at belyse, hvad de unge har oplevet som virksomt og mindre virksomt i behandlingen samt undersøge hvad de unge eventuelt har oplevet mangler i behandlingsforløbet.

I undersøgelsen deltager fem unge i alderen 18 til 24 år med tidligere eller reduceret selvskadende adfærd.

De unge har tilsammen modtaget indsatser og behandling i form af psykiatrisk indlæggelse på åbne og skærmede afsnit, været anbragt på sikrede og åbne socialpsykiatriske bosteder og specialinstitutioner, modtaget samtaleterapi, kognitiv terapi, psykologsamtaler, bostøtte, kontaktperson, ambulant behandling, medicinering, indgået i kommunale projektafprøvninger ift. behandling af selvskadende adfærd, ligesom nogle af de unges forældre har modtaget indsatser fx i form af familieterapi.

Interviewundersøgelsen er gennemført i maj 2017.

De unge peger på, at der er behov for forbedring på flere områder.

  1. Forebyggende og tidlige indsatser, så behandlingsindsatsen ikke først starter i psykiatrien, når den selvskadende adfærd er blevet livstruende.
  2. Et vidensløft – også i behandlings- og socialpsykiatrien, som skal sikre at personerne som varetager behandlingen af selvskadende adfærd har et indgående kendskab til adfærden.
  3. At behandlere ”hører” og ”ser” de unge, hvilket er altafgørende for, om de unge stoler på og føler sig trygge ved behandleren.
  4. Mere individuelt tilpasset behandling, hvilket indebærer at der tages hånd om den enkeltes individuelle mestring og mestringsbehov.
  5. At arbejde bagom den selvskadende adfærd, herunder få en større bevidsthed om selvskadens funktion, kunne sætte ord på selvskaden og blive bedre til at aflede sig selv samt at lære sig selv bedre at kende.
  6. En skærpet opmærksomhed på social smitterisiko på bosteder eller specialinstitutioner, som skal være med til at sikre, at de unge hurtigt bliver udskrevet til en mindre indgribende eller ambulant indsats, når der er fremgang i den enkeltes behandlingsforløb.
  7. Forældreinvolvering og behandling i hjemmet, således at de personer som er den unge ”nærmest” er i stand til at møde og håndtere den unge på en hensigtsmæssig måde.

Du kan downloade henholdsvis interviewundersøgelsen og metodebilaget her på siden.