Der er en stigende opmærksomhed på elever med problematisk skolefravær og skolevægringsadfærd, men vores viden om fænomenet er begrænset. Metodecentret har gennemført et litteraturstudie inden for forskning i skoleområdet og har identificeret en række perspektiver, der kan øge forståelsen af årsagerne til og behandlingen af problematisk skolefravær.

Litteraturgennemgangen blev første gang udgivet i 2018, men er nu opdateret med den nyeste forskning. Gennemgangen peger på, at en stor del af elever med omfattende skolefravær og skolevægring har psykiske vanskeligheder såsom depression eller angst og ofte har svært ved at danne sociale relationer i skolen. Nogle kommer fra dysfunktionelle familier, som er præget af et højt konfliktniveau, og hvor forældrene er diagnosticeret med en psykisk sygdom.

Skoleskift, mobning, dårlig klasseledelse og andre skolerelaterede faktorer kan også bidrage til udviklingen af problematisk skolefravær og skolevægring.

Konsekvenserne ved et højt skolefravær kan være alvorlige. Der er en umiddelbar sammenhæng mellem ubehandlet skolevægringsadfærd og faglige udfordringer, skolefrafald og familiekonflikter. I alvorlige tilfælde ser det ud til, at fænomenet kan have langstrakte konsekvenser for eleven såsom psykiske problematikker, social tilbagetrækning, arbejdsløshed og kriminalitet.

Litteraturgennemgangen har samlet vist, at der er fire væsentlige parametre, der øger muligheden for at behandlingen af skolevægring leder til en mere stabil skolegang:

Litteraturgennemgangen har samlet vist, at følgende faktorer er væsentlige for, at behandlingen af problematisk skolefravær og skolevægring leder til mere stabil skolegang:

1. Skolevægring er lettest at behandle tidligt i forløbet. Derfor bør der arbejdes mod en øget opmærksomhed på fænomenet, så der hurtigt kan påbegyndes en udredning af problemets omfang, tilknyttende problematikker samt lægges en behandlingsplan. En hurtig indsats fordres blandt andet af systematisk fraværsregistrering, godt skole-hjem-samarbejde samt god og systematisk intern kommunikation på skolerne.
2. Der udarbejdes en grundig udredning, som afdækker personlige, relationelle og systemiske faktorer, som spiller ind i udviklingen af problematisk skolefravær. På grund af problemstillingens kompleksitet anbefales det, at udredningen bør bestå af en sundhedsundersøgelse, en psykiatrisk udredning, en undersøgelse af elevens skolehistorik samt kortlægning af familiens ressourcer og eventuelle problematikker.
3. Tidligt i behandlingen skal eleven gradvist eksponeres for skolegang. Ved tidligt i behandlingsforløbet at eksponere eleven for skolegang undgår man, at barnets angst forstærkes gennem fravær og at elevens sociale og akademiske færdigheder mindskes yderligere. Samtidig forhindres, at eleven finder på andre, mere for eleven attraktive aktiviteter end skolegang.
4. For at imødekomme skolevægringens kompleksitet skal der i behandlingen arbejdes med et bredt spektrum af risikofaktorer. Behandlingen skal derfor inkludere psykologiske problemstillinger, familieproblematikker, etnicitet, økonomiske problemstillinger, skolevægringens styrke og eventuelle andre problemstillinger. Ved at inddrage et stort netværk omkring eleven bliver flere involverede og ansvarliggjorte i behandlingen, og derfor kan de bedre støtte op om elevens genoptagelse af skolegangen.