Rusmidler og skadevirkning er en særlig gruppebaseret indsats, der er tværfagligt faciliteret af fagpersoner med både rusmiddelfaglig- og socialfaglig baggrund. Gruppekonceptet kan både anvendes som et særligt tilrettelagt behandlingstilbud til en borgergruppe, der ikke profiterer af den gængse rusmiddelbehandling. Og det kan anvendes som en forebyggende og oplysende indsats på det socialfaglige område.

Konceptet er udviklet specielt til borgere med udviklingshæmning eller lignende kognitive vanskeligheder. Formålet er at kunne tilbyde målgruppen viden om rusmidler og skadevirkning og et gruppebaseret behandlingstilbud, der flugter deres forudsætninger og behov. Gruppeforløbet skal bidrage til, at deltagerne får bevidsthed omkring deres egen forbrugsadfærd og bliver motiveret til at skabe forandring via fællesskabet i gruppen. Samtidig er konceptet udviklet til at skabe brobygning mellem de socialfaglige og rusmiddelfaglige områder gennem tværfagligt samarbejde og fælles facilitering af gruppeforløbet. Metodecentrets litteraturgennemgang viser, at en tværfaglig indsats er vigtig, hvis det skal lykkes at ændre på denne borgergruppes forbrugsadfærd.

Det særlige ved gruppekonceptet er, at det er tværfagligt faciliteret af medarbejdere fra både det rusmiddelfaglige og socialfaglige område. Der er brug for begge typer faglighed for at kunne gennemføre et vellykket gruppeforløb efter konceptet. Samtidig er det meget konkret i sin udformning og indeholder materialer, som borgere i målgruppen har været med til at udvikle og kvalificere.

Konceptet består af i alt seks gruppesessioner af 2-3 timers varighed. Sessionerne afholdes enten hver uge eller hver 14. dag. Imellem sessionerne er der forskellige hjemmeopgaver, deltagerne skal arbejde med og forberede. Her skal deltagerne understøttes af deres støtte-kontaktpersoner, hvis de ønsker hjælp.

På de seks gruppemøder arbejdes der med forskellige temaer, som har forebyggelses- og behandlingsrelevans:

• Rusmidler og skadevirkning
• Abstinenser og trang
• Forandringer i hverdagslivet
• Mestring og nødplaner
• Netværk og støtte

De første sessioner består af erfaringsudveksling mellem deltagerne. Her undersøges både positive og negative erfaringer med rusmidler i fællesskab i gruppen. Der arbejdes meget konkret med plusser og minusser ved rusmidler. Facilitatorerne sørger for at skabe spejlinger mellem deltagerne og have fokus på det, der er fælles. Det sker på en anerkendende måde, så alle deltagere føler sig inkluderet i gruppen. Deltagernes erfaringer kobles med faktuel viden om virkning, bivirkning og skadevirkning af rusmidlerne. Det undersøges, hvordan deltagerne oplever, at rusmidlerne kan skabe problemer i hverdagslivet, og hvilke drømme og mål de har for fremtiden. På baggrund af undersøgelsen udarbejdes personlige mål for forebyggelse eller adfærdsændring. Der arbejdes med konkrete handlinger, der kan skabe forandring så forbruget ændres i en positiv retning, og hvem der kan hjælpe. Facilitatorerne støtter deltagerne i at hjælpe hinanden med idéer og anerkendelse i forhold til de forskellige skridt, de ønsker at tage. Gruppens fællesskab, støtte og opbakning er en vigtig motivationsfaktor for at skabe forandring for den enkelte deltager. Figuren viser de forskellige sessioners temaer og indhold samt hjemmeopgaverne mellem sessionerne.

Begge fagligheder sættes i spil i gruppesessionerne. Samtidig med behandlingsmæssige temaer om rusmidler, arbejdes der med det særlige sociale, som en gruppe kan tilbyde deltagerne fx at skabe tryghed, tillid, åbenhed, positiv spejling og anerkendelse. Der laves koblinger til borgernes hverdagsliv, og hvad der kan være udfordrende ved at leve med en funktionsnedsættelse.

Den rusmiddelfaglige facilitator har vigtig viden omkring rusmidler og de problematikker, der følger med et problematisk forbrug. Men vil ofte mangle viden omkring personer med udviklingshæmning, og hvilke særlige opmærksomhedspunkter der må medtages i en behandlingsindsats, så den er målrettet deres forudsætninger og behov. Her kan den socialfaglige facilitator bidrage med sit kendskab til målgruppen og have vigtige input i forhold til formidling, tilrettelæggelse og facilitering af et gruppeforløb. Samtidig skal den socialfaglige facilitator have opmærksomhed på de dynamikker, der kan opstå i gruppen og sørge for, at alle deltagere bliver inddraget. Dog vil den socialfaglige facilitator typisk ikke have et indgående kendskab til rusmidler og skadevirkning. Derfor er begge faggrupper vigtige i facilitering af gruppeforløbet.

I 2022 blev ”Rusmidler og skadevirkning – koncept for gruppeforløb” evalueret i samarbejde med Specialområde Udviklingshandicap (SUA) har sammen med Viborg Kommune. To spørgsmål har været hovedfokus for evalueringen:

Hvorvidt har gruppeforløbet skabt ændring af forbrug?

Hvordan har gruppeforløbet skabt ændring af forbrug?

• Fire ud af ni, der har gennemført et helt gruppeforløb, har ændret deres forbrug i en positiv retning.
• En deltager har helt ophørt sit forbrug, hvor tre har reduceret deres forbrug, så det er kommet under kontrol og ikke længere er problemskabende for dem selv eller deres omgivelser.
• Disse positive udviklinger har deltagerne kunnet fastholde hhv. to og seks måneder efter gruppeforløbets ophør.
• Fem deltagere har et problematisk forbrug af rusmidler hhv. to og seks måneder efter gruppeforløbets ophør. To af deltagerne var afholdende ved gruppeforløbets opstart og under selve gruppeforløbet, men har fået tilbagefald ca. en til to måneder efter forløbets afslutning. Tre deltagere har fortsat deres overforbrug både før, under og efter gruppeforløbets afslutning.

Hvordan har gruppeforløbet skabt ændring af forbrug?

Den faste struktur i hver gruppesession vurderer deltagerne som positiv og virksom, fordi den giver overblik og skaber tryghed i forhold til, at de ved, hvad de skal arbejde med på mødet. Især tjek ind og ud med følelseskort fremhæves som et særligt godt element i den faste struktur, fordi de visuelt kan give udtryk for noget, der kan være svært. Samtidig får de andre i gruppen indsigt i, hvordan den enkelte har det og kan vise støtte eller omsorg.

De involverede borgere oplever, at de får læring omkring rusmidler og skadevirkning, og at den er særdeles virksom netop fordi det er i gruppesamtaler. Derudover åbner disse gruppesessioner også op for mere end læring og rusmidler og skadevirkning. Deltagerne får lov til at dele følelser, ord og sprog omkring misbrug, og igennem denne deling danner de et fællesskab. Derfor er gruppeforløbet særligt virksomt; deltagerne kan nemlig spejle sig i hinanden, og de kan trække sig tilbage og tage en koncentrationspause, imens andre deler erfaringer og følelser.

Afprøvning i en større skala

Efter positive resultater fra prøveforløb opstartes en større afprøvning af gruppeindsatsen ”Rusmidler og Skadevirkning – Koncept for gruppeforløb til borgere med udviklingshæmning og rusmiddelproblemer” i samarbejde med Ikast-Brande Kommune, Herning Kommune, Randers Kommune og Norddjurs Kommune.

Udover at stå for projektledelse evaluerer Metodecentret indsatsens struktur, indhold, effekten hos deltagerne og ikke mindst det faglige udbytte af at gennemføre et gruppeforløb baseret på tværfaglighed.

Kan du kontakte chefkonsulent og projektleder Helle Høgh på 23 41 12 43 eller helle@metodecentret.dk.

Gruppekonceptet Rusmidler og skadevirkning er udviklet af Metodecentret i samarbejde med Specialområde Udviklingshæmning og ADHD i Region Midtjylland, Viborg Kommunes voksenhandicapområde og Rusmiddelcenter Viborg. Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF) har været med til at udvikle redskaber, der indgår i konceptet.