Før Nina Rasmussen og Gitte Abrahamsen mødtes første gang i 2016, stod det ikke skrevet i stjernerne, at de skulle få et godt samarbejde. Nina Rasmussen havde som forælder til en søn med ADHD oplevet et kommunalt system præget af lang ventetid i sagsbehandlingen og mange skiftende socialrådgivere.

Socialrådgiver Gitte Abrahamsen stod overfor at skulle afprøve Aarhus Kommunes nye pilotprojekt, Tættere På Familien, som bygger på den såkaldte Sverigesmodel. Den tillader blandt andet den enkelte socialrådgiver at bruge mere tid på den enkelte familie. Selvom Gitte Abrahamsen var overbevist om, at den nye arbejdsmodel ville blive en succes, så var hun sikker på, at det ville tage tid at overbevise familien Rasmussen om, at hun nu som den 10. socialrådgiver på knap ti år kunne vende skuden.

Nina Rasmussen var egentlig ikke nervøs før det første møde med Gitte Abrahamsen, men hun var frustreret over, at hendes familie var blevet kastet rundt i systemet. Hun følte ikke, at der var nogle af de tidligere socialrådgivere, som havde forstået, hvad det vil sige at leve med lige netop hendes søns diagnose.

Det forstod Nina Rasmussen. Hun er foruden sin søn Lucas og sin datter Amalie selv diagnosticeret med ADHD. Hun ved, hvad det kræver at forstå et menneske med ADHD.

Hun vidste godt, at socialrådgiverne ved kommune ofte har meget travlt, og at de tit er under pres, men som Nina Rasmussen siger, så er det svært at acceptere, når det er ens et og alt, der er på spil.

Lucas Rasmussen blev i 2010 anbragt udenfor hjemmet, fordi han var udadreagerende og havde behov for professionel pædagogisk støtte hele døgnet. En anbringelse, som ifølge Nina Rasmussen, har været svært at opretholde.

”Vi har virkelig skulle kæmpe mange kampe for at få lov til at have Lucas på et bosted, hvor han trives.”

Derfor var hun selvsagt meget skeptisk overfor familiens nye socialrådgiver.

En byrde, der blev løftet

Den skepsis ramte Gitte Abrahamsen, allerede inden hun mødte familien Rasmussen for første gang.

”Jeg vidste allerede inden, jeg gik ind til mødet, at familien havde haft mange forskellige socialrådgivere tilknyttet, og at de flere gange havde været utilfredse med deres rådgiver,” siger Gitte Abrahamsen.

Hun var en af de rådgivere, som havde meldt sig til pilotprojektet Tættere På Familien, som Aarhus Kommune satte i søen tilbage i 2016. Hun husker tilbage på tiden, inden hun for første gang skulle arbejde med Sverigesmodellen, som værende nervepirrende.

Det var egentlig ikke det nye pilotprojekt, der gjorde hende nervøs. Tværtimod. Hun følte, at hun, for første gang i hendes 14 år som socialrådgiver, havde tid og mulighed for at give familien den støtte og opbakning, som de tit og ofte har brug for.

”Normalt plejer mine møder aldrig at vare mere end en time. Sådan er det ikke med Tættere På Familien – her er der tid til at være nysgerrig på familien,” siger Gitte Abrahamsen.

Hun var i stedet bekymret for, om familien nu vil lytte til, hvad hun havde at sige, eller om deres tillid til det system, som Gitte Abrahamsen repræsenterer, var forsvundet helt.

”Jeg besluttede mig for at lytte til dem. Simpelthen lade dem få afløb for alle de frustrationer der nu engang havde hobet sig op over årene,” siger Gitte Abrahamsen.

Det var ligesom en byrde, der blev løftet fra familiens Rasmussens skuldre, da Nina Rasmussens frustrationer endelig fik lov at komme ud.

”Det er første gang, at jeg har oplevet, at der er en socialrådgiver, som har lyttet til, hvad vi havde at sige,” siger Nina Ramussen.

Tid til at komme tæt på familien

Den forløsning, der skete i det første møde mellem familien Rasmussen og Gitte Abrahamsen, skyldes ikke, at Gitte Abrahamsen var den første socialrådgiver, der evnede at lytte til familiens problemer, men derimod at hun var den første socialrådgiver, som havde tiden til det.

”Det er ikke for sjov, at projektet hedder Tættere På Familien. Det nedsatte sagspres, som vi socialrådgivere mærker, gør, at vi kan komme tættere på den enkelte familie, fordi vi har tiden til det,” siger Gitte Abrahamsen.

Det giver sig selv, hvis man spørger Gitte Abrahamsen, at hun selv og hendes kollegaer kan yde et bedre stykke arbejde, som er tilpasset hver enkelt families særlige behov, hvis de har tiden til det.

Det nedsatte sagstal betyder nemlig også, at rådgiverne har mere overskud til at udføre deres arbejde.

”Man genfinder ligesom lysten til at gå på arbejde,” siger Gitte Abrahamsen.

Den lyst og arbejdsmotivation, som rådgiverne finder, når de får muligheden for at komme tættere på familierne, kan også mærkes i familien Rasmussen, som for første gang nogensinde har haft den samme socialrådgiver i en periode på mere end et år.

”Når man har et eller flere børn med handicap, så bruger man som familie enormt mange kræfter på at få alting til at fungere, og så er det sjældent, at der er tid til overs til at være par eller for den sags skyld sig selv,” siger Nina Rasmussen.

”Hvis ikke vi var blevet udtrukket til Tættere På Familien dengang for fire år siden i dag, så er det ikke sikkert, at vi havde været en familie i dag.”

Det er i dag tre år siden, at Gitte Abrahamsen trådte ind ad stuedøren til Nina Rasmussen. Det var langt fra givet på forhånd, at deres møde skulle ende i et langt og stærkt parløb, men med tiden er forholdet mellem socialrådgiver og familie blevet styrket, fordi der har været plads og tid til nærhed. Det har, ifølge Nina Rasmussen, været med til at redde hendes familie, og det har styrket Gitte Abrahamsens lyst og motivation til at gå på arbejde.

Tættere På Familien som pilotprojekt er i dag afsluttet. Det har ikke alene været med til at skabe en god relation mellem familien Rasmussen og deres nye rådgiver, Gitte Abrahamsen, men mange andre af projektets familier har haft lignende oplevelser. Derfor planlægger Aarhus Kommune at folde projektet yderligere ud, så 580 familier med børn med et handicap bliver en del af Tættere På Familien i løbet af 2020 og 2021.

Du kan se Gitte Abrahamsen fortælle, hvordan hun har oplevet at arbejde med Tættere på Familien ved at klikke på videolinket i venstre side af skærmen.