Rapport

Unge med autisme og rusmiddelproblemer

De seneste 10 år er der sket en fordobling i antallet af børn og unge, der får en autismediagnose. Mange af disse unge er på vej over i voksenlivet, med nye krav om selvstændighed og uddannelse eller job. På grund af deres autistiske udfordringer, både socialt, kommunikativt og sensorisk, er der en del, der anvender rusmidler som et middel til at håndtere krav og svære situationer i deres hverdagsliv. Men vi ved for lidt om de autistiske unges forbrugsadfærd, hvilken forebyggelse og rusmiddelbehandling de kan profitere af, og hvilke særlige behov og hensyn unge med autisme har brug for i en behandlingssammenhæng. Metodecentret har foretaget en afdækning af viden og praksismiljøer om unge med autisme og problematisk forbrug af rusmidler.

Vores gennemgang af forskningslitteraturen og den behandling, som finder sted  for unge med autisme og rusmiddelproblemer viser, at der er forskellige fund ift. om unge med autisme har en øget risiko for at få problemer med rusmidler eller ej. Men der er samtidig en stigende opmærksomhed på netop unge med autisme, der fx bruger rusmidler til at håndtere vanskelige situationer, som fx at indgå i sociale sammenhænge med andre unge.

Ud fra vores afdækning af viden og praksis at vi kan uddrage en række anbefalinger til arbejdet med at hjælpe denne gruppe unge. 

Forebyggelse, rådgivning og støtte:

  • Mere forebyggelse og information målrettet til unge med autisme omkring rusmidler, skadevirkning og konsekvenser ved et vedvarende problematisk forbrug
  • Bedre mulighed for at koble psykoedukation omkring autisme og forbrugsadfærd
  • Bedre mulighed for åben online eller telefonisk rådgivning til forældre i svære situationer omkring dilemmaer eller viden om rusmidler
  • Større helhedsorientering, med støtte uden for behandlingen, som kan hjælpe med at sætte noget andet i stedet for rusmidler
  • Tilbud om kursus eller gruppeforløb til forældre og søskende

Faglige kompetencer

Rusmiddelbehandlere, der skal behandle unge med autisme skal:

  • Have træning og viden om de særlige udfordringer mennesker med autisme oftest har, og hvordan det påvirker deres kommunikation og adfærd
  • Have vejledning eller supervision ift. at tilpasse kommunikationen i behandlingen
  • Have mulighed for at lave en grundig afdækning af den unges situation og problematiske forbrugsadfærd, så behandlingen kan skræddersys til den enkelte unge
  • Have viden om metoder til reduktion af angst og afspænding
  • Kunne visualisere og tegne som understøttelse til samtale i behandlingen


Organisering og samarbejde

  • Fokus på, at standard ambulant rusmiddelbehandling har behov for tilpasning til unge med autisme ift. de forståelsesvanskeligheder, der karakteriserer autisme
  • Give mulighed for længerevarende forløb end standardbehandling
  • Involvere kontakt- eller ressourcepersoner (fx forældre) i den unges netværk i behandlingen
  • Fokus på en helhedsorienteret tilgang, hvor der også tages hånd om den unges andre samtidige problemstillinger, fx bolig, uddannelse eller job
  • Behov for bedre koordinering og samarbejde på tværs af afdelinger, sektorer og professioner så det sikres, at den uge får den hjælp, der er brug for
  • Behov for støtte til den unge og forældre i overgangen fra ung- til voksenområdet
  • Hvis muligt anvende integrerede og helhedsorienterede behandlings-modeller, hvor den unge kan få hjælp til deres grundlæggende vanskeligheder, hvis de skal ophøre deres rusmiddelforbrug