Metodecentret har besøgt Ungeteamet i Herning Kommune for at høre om deres erfaringer med afprøvningen og implementeringen af Den Helhedsorienterede Arbejdsmodel.

Afprøvningsperioden gav gode resultater på vigtige parametre som fravær, fritidsliv, misbrug og kriminel aktivitet, og samtidig oplevede de fagprofessionelle gennem DHA en større faglig refleksion og systematik. Denne gavnlige udvikling betød, at Ungeteamet og Herning Kommune valgte at implementere DHA fast i deres institution.

Vi har talt med faglig vejleder Dennis Thomsen, teamleder Sussi Kopp og funktionsleder Bettina Hedegaard om, hvad implementeringen af en ny model har krævet af ledelsen og medarbejderne – og hvilke råd de vil give til kommuner, som ønsker at gå i deres fodspor.

DHA er tænkt som en omlægning af eksisterende sociale indsatser, fx mentorstøtte, ungeterapi, kontaktpersonsordninger eller familierettede indsatser for at styrke indsatsernes helhedsperspektiv, målrettethed og struktur. Formålet med anvendelsen af DHA er at øge de eksisterende sociale indsatsers effekter i retning af:

• Øget tilknytning og stabilitet i skole og fritidsliv
• Reduktion i problematisk adfærd, herunder fravær af misbrug og kriminalitet
• Øget trivsel hos barnet eller den unge
• Styrkelse af primære relationelle bånd

I Herning Kommune afsluttede de 33 forløb i afprøvningsperioden af DHA, og her modtog de positive tilbagemeldinger fra fagprofessionelle såvel som de unge og familierne. Disse resultater var med til at sørge for, at Herning Kommune gik videre med indsatsen. Resultaterne fra afprøvningsperioden af DHA viste, at børnene og de unge i Herning Kommune generelt gennemgik en positiv udvikling, og at de oplevede stor tilfredshed med indsatsen. Det samme gjaldt de fagprofessionelles oplevelse af deres nye måde at arbejde på, der bl.a. kom til syne ved, at de følte sig mere kompetente og værdifulde. De fremhæver især indsatsens fokus på at inkludere alle parterne tidligt i processen, så terapeuten, myndighedsrådgiveren samt den unge og familien alle er en lige del af forløbet.

Hvad har været med til at afgøre, at I valgte at gå i drift med DHA efter afprøvningen?

Sussi: Vi kunne se, at vi lykkedes med de unge mennesker bedre end før. Dennis sagde f.eks., at han aldrig ville gå tilbage til den måde, han arbejdede på før. Det må være et kvalitetsstempel.

Dennis: Den tætte opfølgning og samarbejdet har også betydet meget. Man er teamet op med myndighed og udfører – og denne overensstemmelse mellem rådgiver/udfører kan familierne mærke i form af indskrivningstiden, der ikke er så lang.

Dennis fortsat: Vi kan jo se, at kvaliteten, der ydes, er god. Den tætte opfølgning i form af ugerapporter gør, at vi har fingeren på pulsen og er opdaterede med aktuel adfærd, så vi hele tiden justerer og evaluerer fremadrettede interventioner.

Sussi: Rådgivernes arbejdsglæde og indsigten i at arbejde systematisk har også været afgørende. Terapeuterne synes ikke alene, at de har fået en større faglighed, men også at de er blevet klogere på hinanden og hinandens faglighed.

Bettina: Førhen overtog vi de unges problemer og så skulle vi løse dem; i dag arbejder vi med at hjælpe dem, så de selv kan løse deres problemer – ansvar tilbage til familien og empowerment, plejer vi at sige.

Dennis: Præcis. Det er empowerment og generalisering fra start – og samtidig skal systemerne i spil omkring den unge/familierne, så vi kan gøre dem til en del af processen. Det lykkes vi kun med, fordi vi gør et godt stykke indledende arbejde.

Hvilke effekter har DHA medført?

Sussi: Helt gennemgående er det kvaliteten i DHA-forløbet. Borgeren er altid med fra starten – lige fra afdækningsperioden har den unge og familien en stor stemme i, hvad det i grunden er for nogle udfordringer og problematikker, vi skal arbejde med fremadrettet, og hvornår vi er i mål. Det har også ændret måden, hvorpå terapeuterne arbejder, så vi altid er opmærksomme på, hvor det bedst giver mening at starte henne.

Dennis: DHA har også sat lys på det fælles projekt. Man er samstemmig om, at man arbejder ud fra et fælles sprog. Både familien og de øvrige systemer er hele tiden med, og vi er transparente i måden, vi arbejder.

Så det fælles sprog gælder medarbejdere såvel som ledelse?

Dennis: Ja, og samarbejdspartnere. De er begyndt at bruge termer, som Trine Gaardsøe [Chefkonsulent v. Metodecentret] har fået til at blive en del af Ungeteamet. Derudover betyder et ressourcefokuseret syn på de unge/familierne også enormt meget. Vi fejrer jo altid, når vi oplever, at der er progression. Dét er en lige så stor del, som det er at kigge på, hvad der udfordrer. Det er vigtigt med en god balance i arbejdet med den unge, familierne og systemerne ift. at kigge på, når det er svært, men også når de mindste ting faktisk lykkes – det handler om at skabe engagement for forandring.

Hvad har implementeringen af DHA krævet af jer som ledelse?

Sussi: Det har krævet noget erfaring i at lave og køre programmer/metoder som denne – og så har det krævet at skulle gå forrest, være tæt på, skabe ro og struktur. Det kommer til udtryk gennem planlægning, og at man skal hjælpe sine medarbejdere til ikke at lave ’kvikfix’, men faktisk lave nogle grundige sagssparringer, hvor man får talt i dybden om, hvad det er, der egentlig udfordrer den unge/familien.

Sussi fortsat: Det har naturligvis også krævet af ledelse, terapeuter og socialrådgivere at kigge indad. ”Er det mit projekt, eller er der noget i mig, der gør, at det her bliver et problem – eller er der rent faktisk et problem for den unge/familie?”

Bettina: En anden vigtig ting er, at ledelsen skal finde ud af, om det her værdimæssigt er noget, de vil arbejde videre med – og det er jo en model med specifikke værdier og arbejdsmåder, så det skal man være fuldkommen afklaret omkring inden. Projektet er en forandringsproces, og man vil sikkert miste et par medarbejdere, fordi de har nogle andre værdimæssige ståsteder, og det er svært at forandre. Når der så falder nogen fra, skal man forsøge at være positiv og støtte op om ny rekruttering og lade være med at tabe modet – man skal nok nå i mål.

Hvilke gode råd vil I give til kommuner, der overvejer at gå i jeres fodspor og implementere DHA i et lignende ’design’ som jeres med myndighed og udfører i samme team?

Sussi: Start med et ledelsesseminar og oprettelse af styregruppe, der opridser præmissen og kan løse udfordringer undervejs. Det er vigtigt at være udholdende, for der kan mistes nogle stykker på vejen. Man skal være sikker på, at man arbejder i samme retning. Udholdenhed og tålmodighed – det tager to år, før man er i mål.

Bettina: Gå et skridt længere med samarbejdspartnere. Det kan godt være, at de ikke gør det, men ved at vi gør det, skaber det måske en tjeneste senere. Man skal invitere samarbejdspartnere ind til boosters [faglige temadage i Metodecentret] og undervisningsdage. Og hvis man skal have terapeuter og rådgivere i samme team, er man nødt til ledelsesmæssigt at arbejde med teamet som et team – og coache og udvikle på dem hver især.

Dennis: Når man er så tæt på borgeren, familien og systemet, er der også risiko for at påtage sig opgaver, som rent faktisk ikke hører til én. Der er en klar rollefordeling med en hårfin balance, man skal være opmærksom på – man kan komme til at agere som en myndighed, selvom det ikke er ens rolle.

Bettina: Man støder ind i hinandens faglighed, men hvis man vil være et team, skal man i disse situationer være opmærksom og nysgerrig på hinanden; ikke trække sig, blive sur eller pege fingre.

Har I nogle afsluttende ord om jeres og de fagprofessionelles oplevelser med DHA?

Dennis: Det skal siges, at de, der sidder i ungeteamet lige nu, er så glade for arbejdsgangen med DHA. Det er måden, de hele tiden bliver guidet som fagprofessionel igennem de her faser [Fasemodellen], man skal omkring.

Dennis fortsat: Samtidig er det en metametode i den forstand, at de ikke kun skal arbejde med én metode – det er mere fleksibelt, og vi gør det, der giver bedst mening i tæt samarbejde med Trine [Gaardsøe]. Det tillader også, at vi i teamet kan opkvalificere hinanden, kigge på hinandens fagligheder og stille spørgsmålstegn.

Bettina: Der er ingen terapeuter, der siger, ”Det er jo min unge”; de er vores fælles unge. Alle kan træde til på grund af vores ugentlige sparring og møder. På den måde bliver vi heller ikke sårbare på samme måde, hvis der skulle opstå sygdom, eftersom vi andre bare kan tage over.

Sussi: En ny socialrådgiver, der kommer senere ind i projektet, ville indledningsvist være af den overbevisning, at nogle af disse unge skulle anbringes, men hurtigt kommer de ind i vores proces og opdager, at de unge lige pludselig kan selv og kommer i en form for beskæftigelse. Så tænker den nye socialrådgiver, ”Hold fast, tænk hvis jeg havde anbragt den unge.”

Det siger samarbejdspartnerne om DHA-teamet

”Vi har et tæt samarbejde med Center for børn og forebyggelse – primært Vita [Riber, Ungekoordinator] og Dennis fra DHA Ungeteamet, og der er altid mulighed for sparring. Vi bliver mødt med en professionel tilgang, og vores oplysninger vedrørende unge under 18 år bliver taget godt imod, ligesom der bliver handlet på dem. Derudover er vores samarbejde fleksibelt, og vi løser ad hoc forskellige opgaver sammen.” — Anne Kristine og Kasper, Midt- og Vestjyllands Politi – Forebyggelse, Nærhed og Tryghed (NFT)

”Vi er hurtige til at koordinere, hvem der gør hvad, når vi har unge, der har kriminalitetstruet adfærd eller begår kriminalitet. Derudover er vi i samarbejdet optaget af tidlig opsporing og meget forebyggende i vores samarbejde for at undgå mistrivsel, hvilket kræver tæt ugentlig kontakt. Vi agerer hurtig og smidigt i samarbejdet, når vi får en bekymring.” — Lise, SSP UngHerning