Webinar: Familie & Netværk – hvem er vi, og hvorfor virker vi?
Metodecentret afholdt webinar den 4. november 2021 om Familie & Netværk - indsatsen, der virker for udsatte børn, unge og deres familier.
Vil du høre mere om Familie & Netværk – en indsats, der hjælper børn og unge med adfærds- og trivselsproblemer?
Se vores webinar, hvor du bliver introduceret til Familie & Netværk, der skaber en fleksibel, helhedsorienteret og systematisk behandling, der får udsatte børn og unge på fode igen.
På webinaret giver chefkonsulent i Metodecentret Trine Gaardsøe en introduktion til Familie & Netværk og fortæller om baggrund, metode og relevant forskning og viden på familiebehandlingsområdet.
Terapeut i Familie & Netværk i Aarhus Kommune Heidi Kildelund tager udgangspunkt i et caseforløb og beretter om, hvad der skaber den positive udvikling for familien og den unge.
Du bliver desuden præsenteret for Familie & Netværks første og nyligt udgivne resultater, hvor konsulent i Metodecentret Marie Høstrup fortæller om, hvilke problemkomplekser, vi arbejder med, og hvor Familie & Netværk er særligt nyttigt. Endeligt taler vi om, hvilke perspektiver og udviklingsmuligheder vi ser for Familie & Netværk.
Kort fortalt – dette får du med fra webinaret:
- Målgruppen, metoden og formålet med Familie & Netværk
- Konkrete beskrivelser fra et caseforløb med udsagn fra familien
- Resultater fra Familie & Netværks første evalueringsrapport – og hvor vi lykkes mest i vores arbejde med børnene, de unge og deres familier
Webinaret blev afholdt 4. november 2021
Se det her: